Interview

 – fra bogen “LISTEN TO US”

Hvor har du interessen for trylleri fra, og hvilket årstal begyndte du at trylle?

Det startede, som så mange andre, med det første lille tryllesæt.
Jeg fik det som en gave af min nabo, og i der, var der tre små tricks. De tre tricks, øvede jeg som en gal og viste dem til naboer og venner.

Efter et besøg hos Pegani var jeg endnu mere grebet. Derefter var det på hylden i noget tid, uden jeg rørte det.
Lige indtil Hokus Pokus Pilmark udsendelserne kom i midt halvfemserne – så var jeg fuldstændig solgt!

Hvem er dine helte? 

Jeg beundrer folk som har været i underholdningsbranchen, og som “still are going strong” – uden at de er brændt helt ud. Det kræver hårdt arbejde.

Folk som Søren Østergaard og Søren Pilmark, har jeg beundret for deres professionalisme, og deres måde at spille med publikum på. De er veteraner, som har kørt på i alle slags situationer. Eller en komiker som Robin Williams – hans timing er bare unik.

Indenfor magien, har den svenske tryllekunstner John Houdi gjort indtryk. Utrolig professionel, og leverer altid – uanset forholdene.

En anden er en britisk tryllekunstner, Nick Lewin, som jeg ofte har Skypet med. Han har været full-time i 45 år, og har haft sit show i Vegas – og er stadig aktivt.

På det personlige plan, må jeg sige min far og hans tilgang til livet. Han har den der “der var noget der kunne have været værre” attitude.

Hvad har været din største professionelle succes?

Den største succes er egentlig, at jeg efter ni år stadig kan leve af det – på trods at den økonomiske krise. Og få jobs til at passe sammen med et familieliv.
Og føle at jeg kan bevare min integritet og ikke sælge ud. Hvis jeg ikke brænder for det, kan jeg ligeså godt lade være – det holder ikke i længden.

Fornylig optrådte jeg til et arrangement, hvor Prins Joachim og en minister, en borgmester, et par diplomater sad på forreste række, lige foran mikrofonen. Da jeg var færdig, tænkte jeg: “det går sku nok det hele…”

Hvilken beslutning i dit liv har du lært mest af? 

Igen, at jeg tog beslutningen om at gøre magien til min levevej – på trods af, at der var mange der rystede på hovedet.

Om det var dén beslutning eller en anden, føles det godt at stå fast, det er en god fornemmelse.

Fortæl om din/dine sjoveste oplevelser i forbindelse med dit arbejde?

Der har været mange. Men jeg husker et job på flygtningecenter, hvor de troede at jeg nærmest havde overnaturlige evner.
Et andet hvor en tilskuer smed bukserne i showet. Eller hvor brudens far var så fuld at han var ved at vælte rekvisitterne.

Havde et job fornylig, hvor jeg var hyret til en fødselsdag, en torsdag kl. 13 i et sommerhus. Jeg kørte og kørte, og så sad der seks tyskere i et sommerhus. Ikke den vilde oplevelse, men et sjovt scenarie. De var simpelthen så søde, og jeg endte med at blive der hele eftermiddagen.

Ellers er det oplevelserne med min gode kammerat og kollega René Jensen. Vi har sat shows op forskellige steder, optrådt i barer og på festivaler.

Vi har flere gange rykket vores grænser, for hvad vi kunne slippe afsted med, og har stået i pressede situationer. Men alligevel, har vi formået at redde den hjem til sidst.

Fortæl om en, eller flere, pinlige situationer du har stået i?

Jeg synes selv det er pinligt, når jeg ikke kan huske tilskuernes navne.

Havde et job, hvor der sad en dame, og jeg spurgte om hun ikke vil hjælpe. Hun svarede nej og rystede på hovedet.

Kom nu, sagde jeg frisk, kom nu her op. Hun rystede på hovedet igen. Kom nu, alle giver dig en hånd (var lige ved at sige den klassiske joke, “flyt fødderne, så kommer kroppen automatisk med) men så udbrød hun: Jeg er lam! Havde ikke set kørestolen…

Jeg har prøvet at komme at komme på efter et minuts stilhed, ikke så pinligt i sig selv, men man ved ikke helt hvad man skal gøre af sig selv. Så gik der noget tid og så skete det igen..heldigvis ikke siden..

Hvad var du blevet, hvis du ikke var blevet tryllekunstner?

Musikken har altid trukket meget, og jeg var nok gået den vej – eller elvstændig på en eller anden måde. Tror at jeg vil kede mig lidt i et fast job.

Dog kan jeg blive lidt fascineret af folk som gør en forskel i deres arbejde, så som politifolk og falk-reddere. Vi kunstnere, gør så en forskel på en anden måde.

Hvad er det bedste et andet menneske har sagt til dig?

At jeg er fantastisk at være i selskab med. Det betyder mere for mig at folk kommer hen og roser mig som person, end de tricks jeg laver.

Alle kan lave tricks, men at det er dig som person de vil se, det er den største cadeau du kan få.

Har du et motto eller en leveregel, og hvad er magi for dig?

At du skal lave noget lort, for at lave noget godt

Dermed sagt, at du skal prøve dig frem og prøve ting af, for at finde ud af hvad der virker – og hvad der ikke virker. Hvorfor det ikke gør det – og acceptere det. Ikke kun inden for magien.

En anden, som er lidt en kliché: Vejen der ikke starter i hjertet, ender blindt. Men der er noget rigtigt over det.

Har du et godt råd, til andre mennesker, der gerne vil gøre deres passion til deres levevej?

Lyt til dig selv! Hvad der ikke virker for andre mennesker, virker måske for dig og din måde at anskue tingene på. Find din indre ild, og klø på!

Køb bogen her